Jeg har set tekst-tv

Nej, vel har jeg ej. Jeg har derimod set DR2′s nye litteraturprogram, som i den journalistiske fiksheds navn har fået den forvirrende titel Tekst-TV. Alligevel er den ikke noget helt skævt valg, for den siger noget om, hvor meget vægt, der er lagt på form frem for indhold, og det kan nok være, at den ikke får for lidt med hæsblæsende hold-på-hat-og-briller-tempo, svimmelhedsfremkaldende klipning og dvælen ved så lidt som muligt. Seerne skulle jo nødig komme til at kede sig og ende med at zappe over på en anden kanal.

Det var ikke så lidt, programmet nåede på en halv time, og så alligevel ikke ret meget, når det kom til stykket. Det gamle kælenavn ‘flimmerkasse’ randt mig i hu …

Udsendelsens tema blev introduceret af en endeløs, uhomogen opremsning af bøger, som på den ene eller anden måde har at gøre med ‘at blive forladt’ – fra Euripides’ Medea til Jens Blendstrups Bombaygryde. Herefter blev der stillet skarpt på Ninkas bog Jeg er her endnu om Per Kirkeby, som blev forladt af sin kone efter en blodprop. Men hvor meget litteratur er der lige i en samtalebog? Og hvorfor i alverden vælge en bog, der er fire år gammel, tænker man. Fordi hjerneforskeren/fuskeren Milena Penkowa har et særligt forhold til netop den bog og kunne fortælle en parallel, personlig historie om at blive forladt af sin mand og føle verden styrte i grus. Hendes historie blev med programværten Alberte Clement Meldals assistance minutiøst rekonstrueret midt på Vesterbrogade, og her var det, at ugebladslamperne for alvor begyndte at skære i øjnene. Men stuntet virkede efter hensigten: jeg blev hængende, fordi min nysgerrighed blev vakt. For at det ikke skulle være løgn, blev vi da også trukket med rotteforskeren Penkowa ind i en dyrehandel med rotter, hvor der diskret blev spurgt til hendes egen ‘blodprop’, som hun selv foretrak at bruge metaforen ‘blodstyrtning’ om – uden i øvrigt at komme nærmere ind på det famøse bedrag, der reelt var tale om, og som har gjort hendes navn langtidsholdbart i vores baghoveder. Fra et journalistisk synspunkt er det måske forståeligt nok at falde for kombinationerne blodprop-kendis-skilsmisse og hjerneforsker-kendis-skilsmisse PLUS skandale. Ikke at Penkowa var uinteressant at høre på, men alt i alt forekom det mildt sagt ejendommeligt, at programmet havde valgt hende som hovedattraktion.

Vi var også lige en tur omkring et rip-off af Læseklubben Sundholm – fire ‘almindelige’ læsere, to af hvert køn – der i spredte glimt diskuterede endnu en forladthedsbog, Siri Hustvedts Sommeren uden mænd, inden Jens Blendstrup en smule påklistret nåede at læse et par linjer op af sin Bombaygryde under de afsluttende rulletekster.

Det var med andre ord ikke så lidt, programmet nåede på en halv time, men alligevel ikke ret meget, når det kom til stykket. Det gamle kælenavn ‘flimmerkasse’ randt mig i hu, men trods alt følte jeg mig ganske godt underholdt og endda en smule oplyst. Jeg kunne godt finde på at læse Kirkeby-bogen, hvad der nok ikke var faldet mig ind, hvis jeg ikke havde set programmet. Og faktisk var det helt befriende, at man ikke kastede sig frådende over de nyeste bøger, som med sikkerhed vil blive gennemtygget i alle andre medier.

Selv om det går over stok og sten, er Alberte Clement Meldal en moderne, sober vært, der ikke skaber sig mere end højst nødvendigt, men tværtimod hviler i sig selv. Derudover klæder hun skærmen i betragtelig grad og virker, som om hun har et forhold til stoffet, så mon ikke jeg også er på næste gang.

Nå ja, så er der lige sendetidspunktet. Det er kl. 23 søndag aften på bekvem afstand af prime time og med genudsendelse natten mellem mandag og tirsdag kl. 00.25. Mere hemmeligt bliver det ikke – man skulle jo nødig genere nogen.