Samme dag næste år

Det er få bøger, jeg læser mere end én gang, og det kommer ærlig talt en smule bag på mig selv, at jeg er ved at være igennem David Nicholls’ Samme dag næste år (One Day) for anden gang inden for få måneder. Men hvor ofte støder man på en underholdende roman, der samtidig er rørende og ualmindelig velskrevet, og som ikke er glemt dagen efter?

Emma og Dexter mødes første gang den 15. juli 1988 – St. Swithin’s Day – i Emmas seng efter afsluttende eksamen på universitetet i Edinburgh – en nat, der i første omgang ikke engang bliver til den uforpligtende udveksling af kropsvæsker, de begge har regnet med. Men siden kommer det til at gå helt anderledes. Samme dag hvert år herefter samler romanen op på Emma og Dexters parallelle, somme tider krydsende liv og deres ikke altid lige gode, men stabile venskab. De er gladere, sjovere og bedre mennesker sammen, end de er hver for sig, men de er himmelråbende forskellige, og det bliver deres liv også. Arbejderdatteren Emma flytter til London og bliver servitrice på en elendig mexicansk restaurant, før hun beslutter sig til at flytte sammen med en mislykket, klynkende standup-komiker og blive lærer med litterære ambitioner og en lovende karriere som børnebogsforfatter.

Historien tager en fuldstændig uventet drejning, som aldrig ville få plads i en romantisk komedie. ‘Samme dag næste år’ er klog, sjov, indsigtsfuld og ind imellem ubærligt sørgelig.

Den forkælede overklassedreng Dexter får en fod indenfor i mediebranchen og ender som vært i et rædsomt tv-show, bliver kæreste med sin kvindelige medvært og har svært ved at opretholde tilværelsen uden sex, drugs og sin egen andenrangsberømmelse. Emma lægger afstand til den overfladiske Dexter, der går mere og mere i opløsning, og efterhånden mødes de kun til deres fælles venners bryllupper. Forsoningen/alliancen er muligvis stadig inden for rækkevidde, men som årene går, bliver det mere og mere usandsynligt, at det nogen sinde kan blive til noget. Lige indtil …

Nej, det er ikke Da Harry mødte Sally i ny indpakning. Historien tager en fuldstændig uventet drejning, som aldrig ville få plads i en romantisk komedie. Samme dag næste år er klog, vanvittig sjov, indsigtsfuld og ind imellem ubærligt sørgelig.

David Nicholls’ måde at skrive på har mindelser om Nick Hornby. Ordene flyder så let, at man glemmer, hvor meget hårdt arbejde der ligger bag, og på intet tidspunkt forfalder Nicholls til at skrive den historie, man helst vil læse. For selv om latter- og munterhedsfrekvensen er høj hele bogen igennem, handler den i bund og grund om ensomhed og skæbnens vilkårlige grusomhed – modsætningen mellem ungdommens drømme og de kompromisser, vi ender med at acceptere.

Lone Scherfigs filmudgave af bogen havde international premiere i fredags og kommer op i Danmark den 29. september. Det er derfor, jeg læser bogen igen. Jeg skal se filmen, men må indrømme, at jeg ikke har de store forventninger efter at have set traileren. Jim Sturgess er Dexter, men hvorfor hulen har man valgt amerikaneren Anne Hathaway til at spille Emma fra Nordengland? ‘En hjerteskærende skuffelse’ skrev Los Angeles Times. ‘Smuk på en måde, som kun livet er, aldrig film’, stod der i San Fancisco Chronicle.

Spændende, hvem der får ret. Under alle omstændigheder er bogen stadig værd at læse. Og genlæse.

Side 99-testen

‘Undskyld mig,’ sagde han, men er du ikke pigen fra Ipanema?’
‘Nej, jeg er hendes tante.’ Hun satte sig og forsøgte at komme solcreme på benene på en måde, der ikke fik hendes lår til at blævre.
‘Hvad er det stads?’ sagde han.
‘Faktor tredive.’
‘Du kunne lige så godt ligge under et tæppe.’
‘Jeg vil ikke stramme den på andendagen.’
‘Det er ligesom husmaling.’
‘Jeg er ikke vant til solen. Ikke ligesom dig, din globetrotter. Vil du have noget?’
‘Jeg går ikke ind for solcreme.’
‘Dexter, du er så sej.’
Han smilede og blev ved med at betragte hende bag sine mørke brilleglas; hendes hævede arm, der løftede brystet under badedragtens sorte stof og den lille samling af blød, bleg hud lige over udskæringens elastiske kant. Der var også noget ved bevægelsen, hovedets hældning og den måde hun trak håret tilbage, mens hun smurte creme på halsen, og han mærkede den behagelige kvalme, der fulgte med begær. Åh gud, tænkte han, otte dage mere af det her.

Bonus

David Nicholls’ website
Filmens officielle trailer
Filmens website