Kritiker eller anmelder?

Midt i den igangværende ‘litterære fejde’ mellem forfatteren Ib Michael og Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl (som førstnævnte har lovet, hvad der kun kan tolkes som en god, gammeldags røvfuld) præciserer Politikens anmelder Bjørn Bredal i et underholdende indlæg i dag [ikke tilgængeligt online] forskellen på en kritiker og en anmelder: Kritikeren har sin egen dagsorden, som han vurderer en bog i forhold til, mens anmelderen vurderer en bog på bogens præmisser. Kritikeren har altså et principielt anliggende, mens anmelderen er en journalistisk formidler.

Sondringen stammer fra Tom Kristensens essay Kritiker eller anmelder? fra 1966, som Bredal benytter lejligheden til at genopfriske:

Tom Kristensen opstiller ikke et hierarki mellem de to typer, han siger ikke at den ene er bedre end den anden. Han konstaterer blot, at begge typer findes, og så gør han endnu en iagttagelse, som er skarp og rigtig: Kritikeren holder kun i fem år, mens anmelderen kan blive ved så længe det skal være.

Kritikerens program bliver simpelt hen udpint, uanset hvor godt det er. Det ender for kritikeren med, at hver ny bog blot bliver et påskud for at sige det samme én gang til, og igen og igen og forfra. Bøgerne bliver mindre og mindre, programmet større og større.

Anmelderen, derimod, løber aldrig tør, for han møder nye bøger på deres egne betingelser og kan hele tiden holde formidlingen frisk. Tom Kristensen selv var ikke blot en stor forfatter, han var også en stor anmelder og pressemand i det hele taget. Han kendte pressens grundcyklus, som er fem år.

At Bjørn Bredal betragter Lars Bukdahl som kritiker og ikke anmelder turde være overflødigt at nævne. Han lægger i øvrigt heller ikke skjul på sin mening om Lars Bukdahl, der i det mindste får en verbal røvfuld – når andet nu ikke kan lade sig gøre i et debatindlæg.